Ny undersøgelse om demens og høretab.

Lancets Kommisorium om demens 2020 og risikofaktorer.

Lancet lavede også et i 2017, hvor de kunne isolere 9 risikofaktorer:
 lav uddannelse, forhøjet blodtryk, hørenedsættelse, rygning, fedme,
 depression, fysisk inaktivitet, diabetes, ensomhed.

Listen for 2020 er udvidet med 3 punkter. Tilføjet er stort 
alkoholforbrug, traumatisk hjerneskade (herunder også hjernerystelse) 
og luftforurening.

På den nye liste over risikofaktorer, som der bør sættes ind overfor,
er høretab rykket op som nr 2 af 12 punkter.

 Nummeret på listen kommer fra, hvor betydningsfulde de enkelte 
risikofaktorer er for udvikling af demens, og man har fundet frem til,
 at høretab er den 2. mest betydingsfulde risikofaktor ved at undersøge
 litteraturen om en række risikofaktorer og beregne, hvor meget 
hver enkelt risikofaktor betyder for demensforekomsten.

De fundne
 risikofaktorer kan tilsammen forklare ca 40 % af demenstilfældene, og 
her skriver høretab sig for 8%. Men der er altså stadig over halvdelen
af demenstilfældene, som man ikke har nogen forklaring på.

På baggrund af undersøgelsen, listes en række anbefalinger op til 
regeringer, enkeltpersoner og behandler-plejepersonale vedr.
forebyggelse, behandling og omsorg. I anbefalinger til enkeltpersoner 
hedder det, at man bør holde sig kognitivt, fysisk og socialt aktiv
som midaldrende og ældre.

Der findes ingen dokumentation for, at en
 særlig aktivitet i sig selv beskytter mod demens, men brugen af 
høreapparat ser ud til at reducere den forhøjede risiko for at udvikle
 demens, som høretabet udgør. – Dvs at hørehæmmede med høreapparat, som
 de bruger, har samme risiko for at udvikle demens som personer, der 
ikke hører dårligt.



Oplysningerne er baseret på den nyeste forskning inden for relevante
 områder, som puttes ind i statistiske modelbygninger om 
aldersrelaterede og sygdomsrelaterede ændringer, som jeg aldrig kommer 
til at kunne gennemskue. Det må man bare tro på, at sådan er det.

Det 
meste materiale kommer fra befolkningsundersøgelser med store
 deltagerantal. Mest længdesnits- eller prospektive undersøgelser, dvs
 at de samme mennesker udspørges mv om det samme med 5,10 eller flere 
års mellemrum, så man kan se, hvordan det går dem.
 I sådan nogle omfattende befolkningsundersøgelser bruges 
testmateriale, som er let at anvende og score. Kriteriet for “demens”
 bliver ikke så velafgrænset, at man kan fastslå, hvilken slags 
kognitivt forfald deltagerne lider af. Sandsynligvis bruges den meget 
udbredte demenstest MMSE, der også kan administreres af ikke fagfolk.
 Derfor skelnes ikke mellem Alzheimer og Demens , men der måles kun på nedsat kognitiv funktion på en række områder, både huskemæssigt og praktisk.

Rådgivning om brug af høreapparat i forbindelse med demens og høretab læs mere her


 I The Lancet’s kommisorium anbefales behandling af høretab, fordi det 
vil føre til at opretholde og øge den kognitive reserve, (som de så 
smukt skriver). Høreapparater beskytter mod demens. Og de finder det
 sandsynligt, at “hearing loss might result in cognitive decline
 through reduced cognitive stimulation”.

Grete Boisen

hele artiklen om sammenhængen mellem demens og høretab kan læses her